Apoteker


Apotekers funktion

Slår du ordet ’Apotek’ op på Wikipedia, så lyder beskrivelsen, at det er en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler til lægemiddelbrugerne, læger og andre.

Apotekerne har monopol på salg af receptpligtig medicin i Danmark.

Apotekerne ejes af private apotekere, der af Sundhedsministeriet har fået tilladelse til at drive et bestemt apotek – en apotekerbevilling.

Find Apoteker på BehandlerPortalen


Apotekers ydelser

Klinisk farmaci hedder den praksis, som omhandler den forsvarlige og sikre brug af lægemidler. Men det er ikke kun lægemidler du kan blive klogere på, når du besøger et apotek.

Flere apoteker tilbyder desuden vejledning i rygestop, sundhedstjek og vejledning til vægttab, hvilket personalet er uddannet i.

Er du interesseret i viden om naturlægemidler, medicinsk udstyr, hudpleje, der vedrører sundhed og personlig pleje, så kan du finde råd og vejledning hos apotekets personale.


Apoteker i et historisk perspektiv

Tilbage i tiden fungerede apoteker som både krostuer og stedet, hvor man kunne købe eksotiske lækkerier. Apotekerne stod desuden selv for fremstillingen af piller, miksturer og andre typer medicin.

I 1913, i takt med den nye apotekerlov, forsvandt eneretten til at producere lægemidler, nu havde apotekerne kun ret til det. Den industrielle udvikling var desuden begyndt at tage fart og mere af produktionen kom i medicinalbranchens hænder.

Ansatte på apoteker kaldes Farmaceuter. Farmaceuter har læring om lægemiddelstoffers egenskaber og deres betydning for design af lægemiddelformuleringer. De har desuden viden om udviklingsprocessen for nye lægemidler – en proces som strækker sig fra den medicinalkemiske screening til den endelige registrering og markedsføring.


Find Apoteker på BehandlerPortalen

God fornøjelse