Psykolog Jytte Berg

VELKOMMEN

Mit navn er Jytte Berg og jeg tilbyder Individuel Terapi, Parterapi og Supervision i Aalborg. Jeg har de seneste 20 år arbejdet med en række forskellige psykologopgaver og har løbende efteruddannet mig hos førende nationale og internationale specialister.

Jeg samarbejder med cand.pæd.pæd.psych. Mads Trampedach, der tilbyder individuel terapi, supervision og undervisning.

Jeg tilbyder samtaleterapi til mennesker, som kæmper med de forskellige problemer, der kan opstå undervejs i livet.

Jeg hjælper mennesker med at kunne slippe kampen og i stedet rette opmærksomheden på at skabe et vitalt og meningsfuldt liv.

Fokus i samtalerne hos mig er at hjælpe mennesker til at være mere nærværende i livet og til at være medfølende og accepterende i forhold til sig selv. Samtalerne bidrager til at skabe klarhed over det, som er vigtigt for dig, når du søger hjælp.

Jeg vil møde dig med respekt, omsorg og engagement og gennem nærvær skabe en effektiv terapi for dig.

Min terapi bygger altid på et kognitivt grundlag, både i individuel terapi, og når jeg arbejder med par eller grupper.
YDELSER

Individuelle samtaleforløb aftales efter den enkeltes behov
Forskellige mennesker har forskellige behov. Nogen har behov for længerevarende samtaleforløb med psykologen, for at udvikle nye handlemuligheder eller komme til bunds i tilbagevendende problemstillinger. Andre har brug for kortere forløb.
Under første samtale indkredser og afdækker vi sammen årsagen til, at du har opsøgt en psykolog, taler om hvilke forventninger du har til samtaleforløbet og aftaler i fællesskab en handleplan for det videre forløb.
Samtaler foregår i klinikken i Aalborg, og du har også mulighed for konsultation pr. telefon eller med videokommunikation.

Parterapi
Et velfungerende parforhold har stor betydning for den enkeltes trivsel og for familien. Hvis I er i krise, er ved at gå fra hinanden eller ønsker at få mere ud af jeres parforhold, kan parterapi give jer redskaber og hjælpe jer med at få taget hul på problemerne, så I kan komme konstruktivt videre.

Supervision
Supervision er velegnet til grupper af mennesker, der indgår i et arbejdsfællesskab. Supervision fungerer som en slags øjenåbner og kan bruges både når du/I er kørt fast i et problem, eller hvis du/I har behov for at finde nye handlemuligheder i forhold til dagligdagens udfordringer, eller når du som psykolog vil kvalificere dig til at opnå autorisation eller specialistgodkendelse.

Læs mere her…
Psykolog Jytte Berg
Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg
CVR# 27573746
Tlf.: 50 90 64 80
psykolog@jytteberg.dk