Frisører
Turen til frisøren – et samarbejde mellem frisør og kunde
Tiden, hvor frisurer var standardiseret ud fra moden uden den store hensyntagen til kundens ansigtsform og stil, er forbi. I dag er frisurer lige så forskellige som kunden og en dygtig frisør skal kunne rådgive, inspirere og frem for alt lytte til kundens ønsker.
Vi kender alle følelsen af en mislykket tur til frisøren, hvor vi efterfølgende bare har lyst til at barrikadere os, indtil håret er groet ud igen. Derfor kræver en vellykket tur hos frisøren i høj grad at frisør og kunde forstår at kommunikere.
Måske er det dig som kunde, som passivt har lænet dig tilbage i stolen i forhåbning om, at din frisør er tankelæser. Husk, at hvis du som kunde vil have den ultimative frisøroplevelse skal du deltage aktivt, fortælle dine ønsker og gå i dialog med din frisør.

Frisører er hverdagens kunstnere
Ja ja udseende er ikke alt. Men vi ved jo godt, hvor betydningsfuldt det er for vores generelle velvære, at vi er tilfredse med, hvordan vi ser ud.
Frisøren er hverdagens kunstner, som hjælper os til at blive den bedste udgave af os selv. De fleste frisører tilbyder mere end at få klippet lokkerne, blive farvet eller permanentet.
Du kan få rettet og farvet dine bryn og vipper og nogle steder kan du få lagt make-up. Er du ikke tilfreds med din hårlænge eller hårfylde, så tilbyder mange saloner hairextensions, altså påsætning af hår. Det er kun fantasien (og pengepungen), som sætter grænser for dit personlige look.
Frisør – mere end en uddannelse
Uddannelsen til frisør kan ske på skoler rundt omkring i landet, hvoraf nogle er selvbetalte og andre er SU-berettigede. Alle kan blive uddannet til frisør, men for at få succes i håruniverset, er det vigtigt, at du har en naturlig interesse for trends og modetendenser indenfor frisurer.
Du skal besidde lysten til konstant at udvikle din faglighed, lysten til at sætte dig ind i kundens individuelle stil. På den måde skaber du en god kundekontakt og kan yde service til alle dine kunder.
Finder du, som kunde, først frisøren, som du klikker med og som forstår din stil, så kan det blive et mangeårigt samarbejde.
Find Frisører på BehandlerPortalen
God fornøjelse