Hudlæger
Huden – kroppens største organ
Husker du at passe godt på din hud? Huden har et overfladeareal på cirka 1,5 -2 kvadratmeter og er derfor kroppens største organ. Din hud har en række vigtige funktioner. Den fungerer som et forsvarsværk og beskytter mod alt fra infektioner til sol og kulde. Huden er en del af kroppens immunforsvar, da den har en tæthed, som holder bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen.
Din hud er også en sladderhank for dit generelle velbefindende, da kroppens indre ubalance ofte kommer til udtryk i huden i form af rødme, tørhed eller urenheder.
Huden har mange flere funktioner og du skal derfor passe på din hud, hvilket du blandt andet gør ved en sund kost, motion, drikke vand og undgå alt for meget sol.
Alle kan få hudproblemer
Oplever du, at du får udslæt, irritabel hud eller andre forandringer i huden, som ikke går over af sig selv, så er det en vigtigt, at du opsøger en hudlæge (dermatolog). Hudsygdomme kan ramme alle uanset alder og livsstil. Infektionssygdomme, allergiske reaktioner overfor medicin eller kontaktallergi, som forårsages af små kemiske stoffer, der trænger gennem huden og påvirker immunsystemet, så der opstår allergi, er nogle af de hudlidelser du kan opleve. Nogle er medfødte eller arvelige og andre opstår som en reaktion på ydre påvirkninger.
Hvordan kommer jeg til hudlæge?
Hudlidelser kan være svære at vurdere. Du skal derfor som hovedregel undersøges ved konsultation hos egen læge, enten via videokonsultation eller fysisk fremmøde.
Det er din egen læge, som henviser dig til en speciallæge. Du kan frit vælge hudlæge i hele landet og du skal selv sørge for at booke en tid.
Hvis du ikke ønsker at gå igennem din alment praktiserende læge, så kan du via egenbetaling komme til en hudlæge uden henvisning.
Find Hudlæger på BehandlerPortalen
God fornøjelse