Jordemødre


Hvornår møder du en jordemor?

Tidligt i graviditeten vil du blive undersøgt af en jordemoder. Alle kvinder tilbydes en individuel konsultation hos en jordemoder, så I sammen kan afdække forventninger og eventuelle problemer med hensyn til din graviditet og det efterfølgende fødselsforløb.

Jordemødre underviser herudover i fødselsforberedelse og hjælper ved selve fødslen. Uanset om det er en normal eller mere kompliceret fødsel, vil det være en jordemor, som skal varetage opgaven. Du vil derfor have kontakt med en jordemoder under hele din graviditet og fødsel.

Find Jordemødre på BehandlerPortalen


Jordemoderkundskaben, hvad betyder det?

Faget jordemoder eller i daglig tale, bare jordemor, hører under sundhedsvidenskab og er et erhverv i sundhedssektoren, som beskæftiger sig med graviditet, fødsel og tiden efter fødslen, hvilket blandt andet inkluderer pleje af den nyfødte.
Jordemoren skal have overblik, være ansvarsbevidst og have en god indlevelsesevne. Det er essentielt, at der skabes et trygt og tillidsfyldt rum for den fødende. Handlekraft og evnen til at handle hurtigt, hvis der skulle opstå en krisesituation, er desuden vigtigt at kunne mestre som jordemor.

Mange privatpraktiserende jordemødre tilbyder konsultationer, scanninger, fødselsforberedelse, ammehjælp, hjemmebesøg og efterfødselssamtaler. Derudover supplerer mange med tilbud om f.eks. massage, akupunktur, træning, yoga og zoneterapi.


Hvilken uddannelse har en jordemor?

Uddannelsen til jordemor er en mellemlang videregående uddannelse, som varer 3½ år og betegnes som en professionsbachelor. Arbejdsstederne kan være hospitaler, jordemodercentre og privat praksis.
Efter endt uddannelse kan jordemødre uddanne sig til sonografer, hvor der uddannes til at foretage ultralydsscanninger af fostre. Uddannelsen til sonograf tager seks måneder.



Find Jordemødre på BehandlerPortalen

God fornøjelse