Osteopater
Osteopati, hvad betyder det?
Faktisk går historien bag den manuelle behandlingsform osteopati helt tilbage til 1874.
Den teoretiske baggrund for osteopati er baseret på mere traditionelle behandlingsformer, som f.eks. fysioterapi, kiropraktik og lægestudiet.
Behandlingsformen har altså sit udspring fra de naturvidenskabelige fag som anatomi, neurologi, biomekanik, sygdomslære og fysiologi.

Hvordan foregår en behandling hos en osteopat?
I starter med en samtale om dine symptomer, samt en grundig undersøgelse af din krop, som danner grundlaget for osteopatens behandlingsplan. Det er ofte et helt andet sted problemet sidder end stedet, hvor du har smerter. Døjer du f.eks. med hovedpine, kan årsagen måske findes i dit bækken. Hele kroppen inddrages derfor i undersøgelsen, da det ellers ofte kun vil være en symptombehandling og dine symptomer vil derfor være tilbagevendende.
Behandlingsmetoden bygger på teorien om, at bliver kroppen korrigeret mekanisk, vil kroppen igangsætte mekanismer til selvheling. Korrektionerne kan være forskellige manuelle teknikker som manipulationer og mobilisering af kroppens led. Det tynde bindevæv, kaldet det fascielle væv, som forbinder alle kroppens strukturer vil indgå, når behandlingen finder sted. Når alle strukturerne normaliseres, kan kroppen fungere mere optimalt, da alt i kroppen er afhængig af hinandens funktioner.
Hvornår kan du få brug for en osteopat?
En osteopat er specialiseret i at behandle hele bevægeapparatet. Har du problemer med nakken, ryggen, tilbagevendende hovedpiner, bækkensmerter eller har du fået en skade f.eks. ved en trafikulykke, idrætsskade eller andet, så kan du med fordel se efter en osteopat.
Osteopater kan desuden behandle børn, herunder også spædbørn med kolik.
Find Osteopater på BehandlerPortalen
God fornøjelse